Forstå din hud
Huden beskytter dit indre mod omverdenen. Den har forskellige formål, som at beskytte mod:
- Varme
- Kulde
- Stråling
- Bakterier
- Medvirker til at holde et stabilt indre miljø
Normalt er der en del bakterier på huden, men din egen huds bakterier er ikke skadelige, så længe de bliver i det miljø de skal være. Din hud indeholder blodkar og svedkirtler, som er med til at opretholde væskebalancen og styre legemstemperaturen. Huden indeholder også nervetråde, som kan registrere stimuli, samt talgkirtler som danner hudfedt og talg.
Hudens lag
Huden består af overhuden, læderhuden og underhuden. Læderhuden indeholder mange kollagene fibre. Hudens farve bestemmes bl.a. af indholdet af det mørke farvestof melanin. Afrikanere og asiater har et højere celleindhold af melanin.
Smuk hud
Der er mange råd til hvordan du får en smuk hud, de fleste er husråd, egne råd, råd fra nettet:
- Drik vand
- Undgå forurening
- Spis økologisk
- Spis rigeligt med frugt og grønt, gerne mange bær og kerner
- Dyrk motion
- Undgå rygning
- Begræns alkohol, læskedrikke, sodavand, kaffe og nogle thesorter
- Rens din hud morgen og aften
- Brug en beskyttende creme
- Husk solfaktor
- Brug øjencreme
Fakta og myter
Der er mange myter om hvordan du får en sund hud. Eksempelvis drik 2 liter vand om dagen. Dette er en myte fordi det hjælper ikke at drikke 2 liter vand om dagen, hvis du i øvrigt lever usundt. Det vil derfor stadigvæk være en grå og kedelig hud der venter forude. Bær og frugt: Nogle tror at hvis man bare spiser bær og frugt så får de en sund hud. Det er også en myte. Der er ingen der kan garantere at du får en sund hud, fordi du spiser bær og frugt. Hvis du bor ud til en motorvej, ryger og drikker, så er det ligegyldigt hvor meget frugt du spiser. Din hud vil alligevel blive grå. Derfor bør du bruge sund fornuft. Spise og drikke efter hvad du mener, er rimeligt. Passe godt på din hud inden det er for sent.