Det kan være rigtig svært, at finde en god foundation. Der findes en række tests af forskellige foundations på nettet, og jeg har fundet en rigtig god en. I denne bliver der blandt andet testet foundations fra Nilens Jord og Maybelline. Testen er lavet af Q, og den kan ses herunder.
FOUNDATION PÅ POLSK
Mærket Inglot er for nyligt kommet til Danmark, og har du nogen sinde haft svært ved at finde den rette nuance til din foundation, så er det måske her, du skal lede –for Inglot har mange!
AMC Cream Foundation er en parabene-fri sag, og produktet er ikke testet på dyr…og det er jo rigtig godt. Men her er altså en foundation, der kræver at man ikke har tør hud – ellers sætter den sig ligesom ovenpå huden og ser bare…tør ud.
Vurdering : 2 ud af 6 Q’er
AMC Cream Foundation fra Inglot til 199 kr.
TEST-VINDER : EXUVIANCE
Ingen maske-følelse her! At påføre Exuviance er som at smøre en rigtig god creme i ansigtet – og sådan føles den også resten af dagen.
Dækkeevnen er middel, men man kan roligt give den gas med et godt lag, for denne foundation plejer også din hud. Og så indeholder den faktor 15 – total bonus.
Den kunne have fået topkarakter, hvis det ikke var for prisen!
Vurdering : 5 ud af 6 Q’er
Exuviance Foundation til 399 kr.
FRANSK FOUNDATION
Det franske mærke Sothys’ foundation er en blød sag, der dækker virkelig godt, men der skal arbejdes lidt ekstra med den, før den ligger sig naturligt på huden.
Sothys Soin teinté Hydroptimale THI3 Foundation er særlig god, hvis man vil have en let matterende effekt.
Vurdering : 3 ud af 6 Q’er
Soin teinté Hydroptimale THI3 Foundation fra Sothys til 249 kr.
MAD I MAKEUPPEN
Hvorfor en foundation skal opkaldes efter mad, er mig ubegribeligt, men når det er sagt, er der faktisk ikke ret meget andet dårligt at sige om dette produkt.
Den er lækker at smøre på huden, der er fantastisk glat bagefter, og den efterlader langt færre synlige rynker end mange andre foundations. Den dækker ganske godt, men det skal siges, at min hud er ret ensartet, og den holder også glimrende hele dagen.
Vurdering : 4 ud af 6 Q’er
Matte Morphose Soufflé Foundation fra L’Oreal til 139,95 kr.
OGSÅ TIL KROPPEN
Denne foundation M.A.C. er mange makeupartisters favoritter, og den er faktisk ret nem at arbejde med, og så er der rigeligt i flasken, så den er også god til at dække eksempelvis solskader på brystet.
Dækkeevnen er ikke høj, men resultatet er meget naturligt.
Vurdering : 4 ud af 6 Q’er
Face Body Foundation M.A.C. til 280 kr. for 120 ml.
DEN UHOLDBARE
Denne foundation er dejlig let at smøre ud og dækker også ret godt, men selvom den skulle være ekstra holdbar, holder den på ingen måde hele dagen.
Desværre føles den heller ikke så naturlig på huden, som de andre.
Vurdering : 3 ud af 6 Q’er
Super Stay 24 H foundation fra Maybelline til 99,95 kr.
BEDST TIL PRISEN
Den er ikke ny på markedet, og bliver forhåbentlig på hylderne lææænge endnu, for det her er virkelig en drømme-foundation!
Den giver simpelthen huden den smukkeste finish, og den føles ganske behagelig om end en anelse tør.
Når du smører den ud, føles det lidt som om, man har brugt primer først, og det er virkelig lækkert.
Vurdering : 5 ud af 6 Q’er
Dream Satin Foundation fra Maybelline til 110 kr.
NILENS JORD FOUNDATION
Nilens Jord Light Foundation lægger sig ret fint på huden og resultatet er ensartet, men den holder altså slet ikke hele dagen og skal friskes op et par gange.
Til gengæld er den fri for olie, parabener og parfume.
Vurdering : 3 ud af 6 Q’er
Nilens Jord Light Foundation til 199 kr.