Gule negle er et seriøst problem, hvis du benytter dig meget af neglelak. Neglelak er en super lækker lille detalje, men det er bestemt ikke lækkert, når du fjerner din neglelak og ser, at den har farvet dine negle gule. Det kan være svært, at finde ud af hvad man skal gøre, for at slippe af med sine gule negle efter brug af neglelak, udover at lægge et mørkere lag, der dækker det gule. Jeg har fundet en god lille guide, hvor man kan få hjælp til, at slippe af med sine gule negle, og den kan ses herunder.
PRØV FØRST AT FOREBYGGE
Heldigvis findes der både løsninger, der forebygger problemet, og som kan hjælpe dig af med misfarvningen, hvis den først er opstået. Og hvis du er helt forgabt i dine mørke lakker, så fortvivl ikke, for du kan stadig bruge dem, blot du tager forbehold. Den handler blot om at beskytte neglene, inden du lakerer dem med en mørk farve.
– Underlak bør du altid bruge. Det beskytter neglene fra at blive gule, gør holdbarheden bedre og sørger for, at farven kommer mere til sin ret, siger Hanna Karlsson, der er makeupartist og presseansvarlig hos Make Up Store i Norge, til KK.no
Makeupartisten forklarer, at en underlak desuden kan beskytte dine negle fra at flosse og flække, samt udjævne neglene hvis du er indehaver af rillede negle.
HVIS UHELDET ER UDE
Har du desværre tilegnet dig gulnede negle, om det så skyldes din neglelak eller blot andet indgroet skidt, så kommer den norske neglelak-blogger Karianne Indbjør med forskellige tips, der kan fjerne misfarvningen og gøre dine negle smukke at se på også uden lak.
1) BRUG TANDBØRSTE OG TANDPASTA
Tandpasta med blege- og slibemiddel kan faktisk redde dine negle. Giv dine negle en omgang, men pas på ikke at ridse. Så vil der hurtigt kunne sætte sig nyt skidt fast.
2) BRUG EN NEGLEBUFFER
Med en neglebuffer sliber du det yderste lag af neglen af, og derefter bruger du den anden side af bufferen til at glatte neglen. Dermed vil du også fjerne et gulnet yderlag på neglen, og efterlade den med et glat look, som hvis du har brugt en gennemsigtig lak.
3) PRØV EN BLEGENDE BLANDING
Hvis intet andet virker, så kan du blege neglene med en blanding af natron, brintoverilte og vand. Hold fingrene i det i cirka et minut. Det bør tage det gule.
Billede: Aimanness Photography