DIY: kunstige øjenvipper

Mit liv 0 Kommentarer

Kunstige øjenvipper kan se sindssygt flotte ud, hvis man ellers påfører dem rigtigt. Mange unge kvinder benytter sig af kunstige øjenvipper til fester og nogle også til hverdag for, at få denne her “wow-effekt”. Øjne er fangende og øjenvipper kan altså godt gøre en stor forskel.

Hvilke øjenvipper?

Der findes virkelig mange forskellige slags kunstige øjenvipper, der er dem, der ligner de naturlige øjenvipper, der er nogle med farver, diamanter og lign. på og mange mange flere, men hvilke skal man så vælge? Den slags øjenvipper du ønsker er en helt individuel sag. Jeg foretrækker de lidt mere naturlige øjenvipper til hverdag og jeg bruger derfor øjenvipper no. 9 fra Depend, da de lige giver mig det look jeg ønsker og så kan jeg generelt bare godt lide kunstige øjenvipper fra Depend fordi kvaliteten er god og man får også en lille lim med i pakken.

Hvor længe holder de?

Et par kunstige øjenvipper kan faktisk holde helt vildt langt tid, hvis du bare passer på dem – man siger normalt omkring 14 dage, hvor man bruger dem hver dag, men jeg har gerne mine mindst to måneder, så det kommer helt an på hvor godt man passer på dem! Hvis du ikke gider tage øjenvipper på og af hver dag, kan du prøve eyelash extensions, som faktisk lynhurtigt er blevet super populært.

Hvordan gør man?

Når man skal påføre kunstige øjenvipper, skal man først sørge for at have dem klippet til, så de passer lige præcis til ens øje. Derefter synes jeg at det er en god idé, at man lige bøjer lidt i vippen, så den ikke er helt så stiv, da det gør dem lettere at påføre. Så kommer man lim på den lille sorte stribe, der sidder for enden af vipperne og venter et par minutter, derefter påfører man dem på øjet – så tæt på ens naturlige vipper som muligt, start med at sætte dem fast i midten og fastgør derefter i enderne. Påfør dine kunstige øjenvipper med en pincet. Hvis du får lidt lim på øjenlåget, hvor det ikke hører til, så skynd dig at fjerne det, da det kan genere dit øje efterfølgende. Se eventuelt en guide, ved at trykke her.