De fleste kvinder oplever mindst én gang i livet, at den store dag endelig kommer, hvor de skal smedes sammen i hymens lænker på bryllupsdagen og være iklædt en flot og elegant brudekjole. Men hvordan vælger man den rette blandt de mange typer brudekjoler? Brudekjoler findes nemlig i mange former og farver, og har du brug for et par tips til hvad du skal kigge efter kommer der her en oversigt med masser af tips, der gør det nemmere at væge den rette model.
Krav til brudekjolen
Brudens kjole skal være den flotteste på bryllupsdagen, så det er naturligt at denne kjole bliver skræddersyet til brudens krop. Bruden skal være festens midtpunkt, og da alles øjne er rettet mod hende er det selvsagt vigtigt at man finder en kjole man både ser godt ud i og har det godt i. I mange år har brudekjolen været en del af mange pigers drømme, så forventningerne er skyhøje på denne vigtige dag. Når tiden er kommet til at virkeliggøre drømmen, bør man tage sig god tid til at finde den rette kjole. Kravene til brudekjolen er enkle, men alligevel svære at opfylde:
- Kjolen skal være flot og elegant
- Kjolen skal passe til brudens kropsfacon
- Kjolen bør være hvid
- Kjolen skal være ekstraordinær i forhold til almindelige kjoler
- Kjolen må gerne være fyldig og med langt slæb
Sådan vælges brudekjoler
Man starter med at finde brudens kropsfacon, hvorefter man prøver flere modeller, der har denne rette facon. Alternativet er at få skræddersyet en brudekjole, hvilket er noget dyrere men en god løsning i flere sammenhænge. Prisen er jo ikke den mest afgørende faktor, når man skal vælge en passende brudekjole. Her er nogle af de klassiske kropstyper:
- Pæreformet med lille overkrop og bred underkrop, og her bør man vælge kjole, der fokuserer på din slanke overkrop. En ærmeløs eller stropløs kjole er meget passende, idet den vil give blikfang til din overkrop. Underdelen bør være så enkel som mulig, og den bør falde blødt om hofterne. Man bør anvende et halssmykke, så blikfanget fokuseres på overkroppen.
- Æbleformet facon er en smal underkrop og stor overkrop, og med denne facon bør man finde en kjole, hvis overdel er enkel, mens underdelen gerne må være fyldig, således der opstår harmoni. Man bør undgå at bruge bælte, hvilket nemlig vil fokusere på taljen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt med denne facon, da bælter er mere passende ved timeglasfaconen.
- Timeglasfaconen er den traditionelle klassiske kvindekrop med en smal talje og stor barm og brede hofter. Med denne flotte facon kan man nemt bære en stram kjole, således din figur fremhæves. Her bør man nemlig undgå løsthængende tøj, der får bruden til at se kraftigere ud end i virkeligheden.
- Buttet facon er en rund krop, og her bør man vælge enkle og stilrene kjoler, der følger kroppen. Man bør have opsat hår og anvende høje hæle, hvilket får bruden til at se mere slank ud.
- En høj figur kan anvende de fleste typer kjoler, men man bør undgå store halsudskæringer og for meget pynt på toppen, da dette vil få dig til at se endnu højere ud.
- Har man en lav figur, så bør man anvende en kjole med en talje, der er syet over den naturlige talje, hvilket får bruden til at virke højere. Man bør holde den nederste del af kjolen simpel men gerne lang, mens den øvre del gerne må have fine detaljer. Igen er det en god idé at sætte håret op og bære høje hæle.
Billede: Katsunojiri