Dansk hygge er det bedste

Hygge er et dansk ord, som ikke kan oversættes direkte til andre sprog. Det har derfor delvist en meget unik definition, da ordet omfatter en følelse, en stemning og en egentlig handling også. Danskerne elsker om noget hygge, da det ligger dybt forankret i os. Det er derfor slet ikke til at komme udenom i de mørke måneder især, hvor vi trækker os indenfor. Og det bedste er, at uanset hvem vi er, og hvilken social status vi har i samfundet, så ved vi lige nøjagtigt, hvornår vi befinder os i en hyggelig tilstand. Derudover er danskerne også generelt gode til selv at finde inspiration andre steder fra, såsom nettet, for at skabe en ekstra hyggelig stemning.

Hygge er ufarligt

Selvom vi godt ved, hvornår vi befinder os i en hyggelig tilstand, så er vi dog også fælles om, at der skal nogle bestemte rammer til at skabe denne hygge. Det er som oftest et afgrænset fysisk rum, som er repræsenteret af hjemmet, familien eller nogle få venner, som er med til at beskytte os eller trække os væk fra det daglige stress og jag. Det skal dog ikke afvises, at vi også kan hygge med mennesker, vi ikke kender – dog foretrækkes det, at man hygger med kendte og trygge rammer, som accepterer og respekterer os for den vi er. Det skaber en vis nærhed og i særdeleshed en følelse af tryghed og afslappethed.

Hygge ukendt i udlandet?

Via diverse medier, kan man af og til godt få en mistanke om, at danskerne er de eneste mennesker i hele verden, der virkelig forstår sig på hygge og ved, hvad det er. Vi taler om og behandler begrebet, som om vi har patent på det, ja, måske ligefrem har opfundet det. Vi omtaler det i hvert fald dagligt. Grunden til dette er, at der er en symbolsk betydning mellem vores måde at være sammen på i hverdagen samt vores selvforståelse. Man kan derfor sige, at de ting, der karakteriserer hyggen: det nære, indadvendte, fredsommelige er det samme som man finder i vores selvforståelse og i vores forståelse af nationalstaten; et lille bitte land i Skandinavien, som ikke ønsker at gøre nogen fortræd.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *