Beverly Hills 90210

Kendte 0 Kommentarer

Uh ja, de gamle 90ere. Husker du dem? Beverly Hills 90210 rullede over skærmen i starten af 90erne og har faktisk gjort det lige siden. Selvom du, som lige nu læser med på dette indlæg, ikke er født i 90erne eller nærheden af det, kender sikkert lige så godt til vores kære stjernevenner Brandon, Steven, Dylan, Kelly, Donna osv. osv. Vi elskede og bedårede dem hver evig eneste hverdag efter kl. 16, hvor de sendte et afsnit af det eftertragtede Beverly Hills 90210. Var man ikke særlig gammel på det tidspunkt, hvor serien så lyset i Danmark første gang eller for en af de første genudsendelser af det, blev der gerne talt om det foregående afsnit i klasseværelserne dagen efter. Det var tider – det var næsten gossip!

Beverly Hills 90210

Til dig, som ikke er helt med på, hvad den serie omhandler, så skal jeg gerne give dig et kortere handlingsreferat af det. Så kan selv de, som ellers fulgte med fra starten selv få en lille kort opfrisker.

Beverly Hills 90210 er først og fremmest en amerikansk ungdomsserie, som tog sin start i 1990 i USA og i 1992 i Danmark. Den populære serie består af 296 afsnit a 44 minutter fordelt over 10 sæsoner.

Selve handlingen er i starten centreret omkring tvillingerne Brenda og Brandon Walsh, som sammen med deres forældre, Jim og Cindy, rejser fra Minnesota til Beverly Hills. Her handler den første del af serien om den forandring, det er af flytte, og om det typiske: hvordan man får venner og udlever sine drømme (typisk amerikansk). Herefter får Brenda blandt andet en kæreste (den hottede fyr på West Beverly High!), og Brandon finder ud af, at det er hårdt at arbejde for at få det, man har lyst til. Ydermere er det ellers en typisk serie om kærlighed og had i en rigtig god cocktail, hvor man bliver absolut fanget foran tv’et hver dag. En klike bliver senere dannet – og her står de overfor en masse problemer, som selvfølgelig bliver større og mere seriøse efterhånden som de tager skridtene ind i voksenlivet. Alt i alt en glimrende serie, som man ikke skal gå glip af som ungt individ. Det er lige før, det skal være en fast del af opdragelsen – for spændende, det er det altså!

Se den i tv’et eller køb alle sæsonerne. Det er pengene værd! Du kan læse meget mere om Beverly Hills og de kendte på Vi Unges hjemmeside. 

 

Billede: Prayitno / Thank you for (10 millions +) views