Lær at gå i de rigtige stiletter

Mode 0 Kommentarer

Der er jo mange fordele ved at gå i stiletter. Men hvis man ikke passer på, så kan det også være farligt at gå i dem. Mange sværger til de høje hæle. Det giver en smuk krops-holdning. Men det er også det eneste gode, der er ved stiletterne. Hvorfor – få svaret her! For rigtig mange er stiletter en del af en fest-outfit og for andre er der stiletter på fødderne hver dag. Og det er der en grund til. For de ekstra centimeter der bliver sat under hælen gør noget ved en kvindes kropsholdning, man ser mere elegant ud og det ser ud som om man får længere ben. Men det er nok også de eneste fordele ved de høje hæle.  Et studie ved University of Queensland har målt, hvilken effekt de høje hæle har på muskel- og senestrukturen i underbenet samt på selve gangfunktionen hos kvinder, der bruger høje hæle regelmæssigt, sammenlignet med kvinder, der ikke går i høje hæle. Læs hele artiklen her:

http://www.soendag.dk/Sundhed/Helbred/2012/12/52-stiletter.aspx?utm_source=bt.dk&utm_medium=link&utm_term=saa-faarligt-er-det-at-gaa-i-stiletter&utm_campaign=sarah-michelle-gellar-jeg-har-laert-at-elske-flade-sko

Men med få kneb, kan man lære at gå sikkert og behageligt på stiletter.

Se knebene, der gør dine stiletter behagelige

Det er fristende at blive i de flade sko, for de fleste af os kender alt til fødder, der bliver ømme efter ganske få timer i de højhælede stiletter. Men du kan faktisk godt finde et par, der sidder behageligt på foden – hvis du ved, hvad du skal gå efter.

4 trin til at undgå fejlkøb af stiletter

1. Form og vinkel på hælen
Hælen skal følge en lige og naturlig vinkel. Den må på ingen måde stå skråt, hverken ind eller ud ad, så den ikke støtter foden.

2. Spidsen forrest
Den forreste del skal være plan mod underlaget. Den må ikke pege op i luften – det giver krampe i tæerne.

3. Sats på plateau
Vælg stiletter med plateau for at få en så lille vinkel på din fod som muligt.

4. Stil skoene tilbage, når…
– de er ubekvemme bare at stå i
– du føler, du falder fremover
– hvis vinklen gør, at dine tæer støder mod skoen, når du tager et skridt
– fødderne skal ligge stille. Ultimativt skal det føles, som om skoene krammer og omslutter dine fødder, især omkring fodens midterparti.

Sådan klarer du en hel aften i stiletter med høje hæle

# Tænk på at sætte hælen ordentligt i jorden, når du går, og rul frem på foden. Undgå for enhver pris at trippe på tåspidserne, det vil give dig ømme tæer og trædepuder.

# Det er helt i orden at tage en pause under middagen og diskret liste skoene af. Det giver dig lidt mere tid i den anden ende, så du kan feste i hæle hele aftenen.

# Tag altid skiftesko med. Både for at skåne dine fødder, men også for at beskytte dine helt nye, fine stiletter.

# Benyt dig af silikone-forfodsindlæg, hvis du ikke har plateau-stiletter. De kan hjælpe dig igennem en hel aftens dans.

# Få forsålet dine stiletter, det øger holdbarheden og gør skoene skridsikre.

På denne side kan man læse om flere gode råd om anvendelsen af stiletter:

http://www.femina.dk/mode/shopping/se-knebene-der-goer-dine-stiletter-behagelige